Penge er ikke problemet i Nakskov, siger
Anders F. Møller, direktør for Lollands Bank

Der er mange familier eller enlige, der kunne få en kæmpe økonomisk optur ved at flytte med et job til vores del af landet. Eller flytte til et job her i vores by, Nakskov.

Der har været meget snak og skriveri i medierne om, hvor frygteligt det er at skulle rykke ud af fx hovedstaden.

Spørgsmålet er, om ikke det meste skyldes antagelser, fordomme eller rygter?

Der er mange familier eller enlige, der kunne få en kæmpe økonomisk optur ved at flytte med et job til vores del af landet. Eller flytte til et job her i vores by, Nakskov.

Der har været meget snak og skriveri i medierne om, hvor frygteligt det er at skulle rykke ud af fx hovedstaden.

Spørgsmålet er, om ikke det meste skyldes antagelser, fordomme eller rygter?

Det er også en familie med to børn, hvor udgifter til institutioner og andet er det samme og noget, som trods alt kan påvirke økonomien.

Der er taget udgangspunkt i 2 villaer, der begge var udbudt i januar 2018. Den ene villa er beliggende på Klintekongevej i Herlev på 141 kvm. Den anden er en tilsvarende størrelse villa beliggende på Skolebakken i Nakskov og er på 140 kvm.

Herlev eller Nakskov?

Den 5% selvfinansiering, der lovmæssigt forudsættes, betyder, at familien, der vil bo i Herlev skal bruge 265.000 kr., mens man kan nøjes med 105.000 kr. for at købe en villa i Nakskov. Det viser samtidig forskellen i priserne, som ligger på henholdsvis 5.295.000 kr. i Herlev, mens man for en tilsvarende bolig i Nakskov kan slippe med 2.095.000 kr.

Allerede her er der over 150.000 kr. i forskel i likvide behov.

Prisen på boligen afspejler sig naturligvis også i den månedlige betaling, ejendomsskat, forsikringer og andre omkostninger, der er som ejendomsejer.

Når man summer tingene op, har familien i Herlev-boligen 16.243 kr. i månedligt rådighedsbeløb, mens familien Nakskov-boligen efterlader familien med 28.922 kr. i månedligt rådighedsbeløb. Det betyder, at der 12.679 kr. ”til bolcher” – EKSTRA.

Det betyder faktisk også, at hvis man skulle

miste jobbet eller ønsker at gå ned i arbejdstid – og dermed gå ned i husstandsindtægt – fx i forbindelse med børn, sygdom eller andet, stadig sagtens kan klare de økonomiske forpligtelser.

-Vi vil gerne hjælpe tilflyttere med alle de økonomiske spørgsmål og udfordringer, for vi ved godt, at det kan være svært at gå ned i sit pengeinstitut i København og bede om lån til et hus på Lolland, men det er vi altså ikke så nervøse for.

Som familie kan det være meget godt at have over 150.000 kr. ekstra – HVERT ÅR. Det giver en frihed til at gøre nogle ting, man måske ikke kan i dag.

Vi oplever også familier, som vælger at flytte til Nakskov, men som beholder jobbet omkring hovedstaden. Med de nuværende regler giver det – ud over noget tid på vejene – også et kørselsfradrag på ca. 92.000 kr. om året (pr. person).

Værd at overveje
Oveni den økonomiske frihed en flytning kan give, vil vi også

gerne slå et slag for den smukke natur, vi omgiver os med, den friske luft og selvfølgelig de rare og engagerede naboer, man kan ”risikere” at få.

Hvis andre dele af familien eller venner synes, det er langt væk, så kan man blot invitere dem – eller selv rejse til hovedstaden en gang imellem. Økonomien tillader endda, at man kan tage en taxa med god samvittighed.

Jobmulighederne
Den positive tendens på jobmarkedet her på Lolland giver mulighed for at få et godt job, hvis man vælger at flytte hertil.

Lige nu ligger ledigheden i Lolland Kommune på ca. 1 % under ledigheden i hovedstadsområdet, så måske kræver det ikke meget mere end et besøg her i Nakskov og den lokale bank, for at blive overbevist om, at Nakskov ikke er verdens ende, men måske muligheden for et nyt liv med mere luft i økonomien og mindre stress i dagligdagen.