Jacob Fugl og Morten Andersen, ildsjæle med sjæl

Investorer og ildsjæle. Jacob og Morten kan noget særligt.

Når man har hjertet på rette sted, mulighederne, venskaberne og ideerne, så er det utroligt, hvad der kan lade sig gøre. Genboerne og vennerne, Jacob Fugl og Morten Andersen, driver i hverdagen to vidt forskellige virksomheder. Men de har en evne til at tænke nyt.

Da den tidligere Jyske Bank på Axeltorv i Nakskov fx havde stået tom i nogle år, og de to længe havde ledt efter et sted til deres nye projekt, da viste Jyske Bank velvilje til at sælge til en fornuftig pris, så Jacob og Mortens nye projekt kunne se dagens lys.

Projektet med at købe en af byens meget markante bygninger er en blanding af Business og Projekt Fredagscafe.

Åbning af L.F. Business Box i den del af bygningen, der tidligere var bank. I dette lokale bliver der plads til kontorfællesskaber med op til 18 arbejdsstationer, som kan lejes på time-, uge-, måneds-, eller årsbasis.

I den anden del vil Jacob og Morten lave en fredagscafé for de unge mennesker. De 2 initiativtagere mener, at der mangler et sted for de unge, hvor de kan hygge sig og feste sammen. Derfor skal dette sted være det nye ”in”-sted for de 16-25-årige i byen. Vi vil skabe de hyg-gelige og trygge rammer, hvorfor de selv skal drive det og leve op til livets kommende ansvarsfølelse. Opbakningen fra lokalbefolkningen, håndværkerne samt de unge har været enormt positivt.

Selskabet JAMO Invest ApS, som officielt ejer bygningen, har i forvejen en spredt virksomhedsprofil, så derfor er dette nye projekt en videreudvikling af selskabet, og de to stifteres planer for at gøre Nakskov og Lolland et mere attraktivt sted at bo.

Her er omtalen som PDF