Fakkeloptoget i Nakskov viste det lokale sammenhold. Foto: Ole Skibsted
Af John Povlsen, Nakskov (Skrevet i 2015) Arseny Shilikhin Arseny deltog sammen med Nakskovs borgmester Flemming Bonne Hansen, formanden for støtteforeningen John Povlsen og bestyrelsesmedlemmet Ulla Nielsen-Gotsæd. Straks i arbejde Hvad kan vi så lære af denne historie?
Arseny bliver i 1988 født i Volgograd i Rusland. Han kommer sammen med sin mor til Danmark, idet moren blev gift med en dansk mand. Da Arseny kom til Lolland kunne han ikke et ord dansk. Han startede efter få ugers intensiv danskundervisning i almindelig 8. klasse på Halsted Skole, hvor han i 9.klasse afsluttede folkeskolen med topkarakter i bla. dansk og kunne helt på linje med de dygtigste danske elever starte i 1.g på gymnasiet.
Arseny bliver i 2004 optaget på Nakskov Gymnasium og HF, hvor han straks udmærker sig ved sine bemærkelsesværdige evner inden for såvel de naturvidenskabelige fag som sprog. Punktlighed og arbejdsomhed er hans adelsmærke, og han er særdeles vellidt af sine klassekammerater.
Arsenys mor må i 2005 lade sig skille fra sin mand, hvorefter Udlændingestyrelsen begynder at forberede en udvisningssag. I efteråret 2005 stifter man i Nakskov Arsenys Støtteforening.
Det varme forår
Foråret 2006 bliver det ’varme’ forår. Arseny bliver 18 år i det tidlige forår. Det lykkes at få Arseny og morens sag adskilt i det, der nu hedder udlændingeservice, så Arseny får en selvstændig sag. Han bliver alligevel udvist, men anker sagen.
Arsenys klassekammerater arrangerer et enormt fakkeltog gennem byen startende med flotte taler af blandt andet klassekammerater, borgmester og rektor på torvet.
Det lykkes for støtteforeningen at få foretræde for det folketingsudvalg, der behandler spørgsmål vedrørende udlændinge (flygtninge, indvandrere mm.). 
Arseny gjorde et imponerende indtryk, og udvalget fra det yderste højre til det yderste venstre udtalte sig yderst positivt. Alle i Nakskov venter på dette tidspunkt, at han vil få sin opholdstilladelse. I Nakskov mener vi ikke, at man kan udtrykke sig så positivt over for et ungt menneske for senere at udvise ham. Den plet måtte vi vaske af Danmark her i Nakskov. I sommeren 2006 leverer Arseny flotte resultater ved eksamen efter 2g til trods for det enorme pres, han lever under. I slutningen af juli udvises Arseny. Han rejser uden protester i sit sommertøj, idet han stadig forventer at få opholdstilladelsen snart. Tilbage i Volgograd Arseny må tilbringe skoleåret 2006-2007 i Volgograd. Støtteforeningen betaler rejser, opholdsudgifter, udgifter i forbindelse med diverse papirarbejder i Danmark og i Rusland og told vedrørende hans personlige PC, så han kan færdiggøre sin studentereksamen i Volgograd. Vi arbejder i støtteforeningen efter ønske fra Arseny for, at han kan få tilladelse til at studere i Danmark. Det er støtteforeningens opfattelse, at han i lige høj grad bliver chikaneret af danske og russiske myndigheder. Hans dokumenter forsinkes så meget, at han må klare sig som selvstuderende.
I august 2007 lykkes det med stor støtte fra et firma, der ikke ønsker deres navn frem, at få en tilladelse til at starte et studium til eksportingeniør ved Ingeniørhøjskolen i Ballerup. Firmaet betaler studieudgiften på 100.000 kr. til Ingeniørhøjskolen, mens støtteforeningen finansierer opholdsudgifter (man får som udlænding ikke SU).
I studieåret 2008-09 må støtteforeningen betale studieudgiften, ligesom den må hjælpe med den del af leveomkostningerne, som Arsenys studiejob ikke kan finansiere. Vi er i de værste finanskriseår, hvor det er næsten umuligt at finde sponsorer blandt virksomheder.
I studieårene 2009-2011 får Arseny grundet sine gode resultater bevilget friplads af ingeniørhøjskolen. Det udløser automatisk SU. Arseny er altså selvkørende, så vi kan opløse støtteforeningen i august 2009.
I 2011 består Arseny bachelorgraden ved ingeniørhøjskolen. Det fejrer vi i Nakskov.
Arseny har de sidste fire år været ansat ved konsulentfirmaet Affecto, hvor han har været konsulent for Novo Nordisk, Novozymes, Velux og andre store danske firmaer, og han står overfor at få sit danske statsborger-skab. Han bliver en dansker, som vi kan være bekendt.
Vi er overbeviste om, at udgangen på historien ville have været en ganske anden, hvis Arseny var havnet i en storby. I det lille samfund var vi villige til at kæmpe. Historien danner god modvægt til ’På Røven i Nakskov’ og den viser, at vi både kan og vil!
Her kan du hente historien som PDF