Parken blev udvidet – på trods
Men Peter Hansen i Vesternæs – manden bag Peter Hansens Have eller Vestlollands Botaniske Have – er den mand, der er tale om. Planterne vender vi tilbage til, for det er egentlig den modstand, han står overfor i sin kamp for at skabe en helt unik turistattraktion, der går ham mest på.
Nogen kender måske også Peter Hansen som tidligere indædt modstander mod de såkaldte testmøller i Kappel. Personligt er Peter Hansen tilhænger af vindkraft, men måden, den er blevet etableret på, kan han ikke rigtig forene sig med.
Det helt store skyts fra den ellers så rolige mand og hans kone, Ellen, kommer dog frem, når talen falder på, med hvilke argumenter han som nabo og forkæmper for øget turisme i området bliver mødt med fra myndighederne. I forbindelse med etablering af de op til 180 meter høje møller skabte man en tilskudsordning, som skulle være et plaster på såret, kaldet Grøn Ordning. I reglerne for uddeling står der bl.a., at den skal fremme rekreative og landskabelige værdier og bidrage til udvikling af turismen. Lige netop dette er, hvad Peter Hansen om nogen har gjort med etableringen af sit nye anlæg.
Lokale politikere med rødder i landbruget og brugen af det åbne land har pludselig glemt, hvad de satte i udsigt, og har valgt ikke at kæmpe for bl.a. Peter Hansen og hans 5,5 hektar store, flotte have.
Det viser sig nemlig, at der ikke kan ydes støtte til privatejede ting, som fx Peter Hansens Have. Hvad de giver til er forenings-, fonds- og offentligt ejede steder. Altså forfordeling af dem, som i forvejen kan tømme alverdens kasser for tilskud.
Et ordsprog siger, at det er som at kæmpe mod vindmøller. Her kan Peter og Ellen deltage i debatten som få. Men det har ikke fået dem til at give op.
For ca. halvandet år siden blev haven udvidet fra 3 hektar til 5,5 hektar. I den ”gamle” have føres man rundt af næsten usynlige stier, som dog sirligt bliver passet, når særligt Peter bruger 120 timer om ugen på at holde det hele ved lige.
Det er hårdt arbejde at holde ukrudt nede med håndkraft. Ligeledes når græsset skal slås og træer skal beskæres for at give luft til de utrolig mange planter. Man fornemmer næsten, at Peter kender hver eneste plante, og man kan godt få på fornemmelsen, at han behandler dem som sine børn.
For udenforstående virker det næsten som en labyrint fyldt med ufatteligt mange smukke blomster, buske og træer. Bare for tage nogle hovedtal, så kan vi da nævne, at der er 1300 rododendroner, der er 280 magnolier, 40 bambusarter, 1000 hostaer, 700 hemerocallis, 500 pæoner, 500 helleborus og derudover et utal af smukt blomstrende planter.
Når man driver en lille planteskole ved siden af, kan tiden hurtigt blive brugt. Der burde være mange flere timer til rådighed, for der er nok at se til hele tiden – også om vinteren. ”Samtidig med at vi går og ordner haven, skal vi også have tid til at tage mod de flere tusinde gæster, der årligt lægger vejen forbi. Men når nu de åh, så glade politikere og embedsmænd skulle synes vores have er et vigtigt trækplaster for turismen på Lolland, så kunne et større antal gæster være med til at holde driften
Peter Hansen er ikke bitter. Han er ærgerlig. For når man hører om alle de problemer, kommunen har, og alle de fine konsulentrapporter de køber, så ville pengene være givet godt ud, hvis man støttede noget unikt som vores have, tilføjer Peter Hansen.
Inspirationen til haven er hentet i Sydengland, hvor Peter har besøgt masser af haver. Han har ligeledes læst en masse – når bl.a. vinteren bider sig fast. Oprindeligt var Peter reservedelsmand, men med købet af huset i nr. 56 blev interessen for haver vakt, og den har stået på lige siden, og hans viden om planter overgås næppe.
Når man går inde i den smukke have, bemærker man søer og vandløb, som primært er gravet ud med håndkraft. Man bliver nærmest opslugt af den smukke haves mange planter, det imponerende lysindfald og de mange muligheder, der er etableret, for at gæsterne kan sætte sig ned, slappe af og nyde synet, de kvækkende frøer og de pippende fugle.
Ude ”bagved”, i den nye del, er der lidt mere åbent, men vanvittigt flot. Peter Hansen fortæller, at stien rundt blandt de mange magnoliaer og egetræer er på ca. 1 kilometer, mens de store sænkninger, der skal sørge for at lede vandet væk, er gravet med maskiner.
Mellem stierne og de mange træer er der græs, der kunne minde lidt om en golfbane. Yderst er der et mega læbælte, som med tiden skal beskytte de nyplantede træer mod den kraftige vind. Plænerne i det nyanlagte areal tager det 11 timer effektivt at slå – vel at mærke med en motoriseret plæneklipper, der tager over en meter i bredden.
Men Peter og Ellen klager ikke. De er blot ærgerlige over, at man ikke kan se, at Peter Han-
Et livsværk af en livsstærk ildsjæl
At holde denne kæmpe have kræver en enorm indsats. I 35 år har Peter og Ellen brugt stort set al deres tid på at holde have. Selv siger Peter, at man skal være viljestærk, ildsjæl og idealistisk for at få noget som denne kæmpe have til at løbe rundt, og besidder man disse egenskaber bør de ikke gå tabt.
Derfor kæmper Peter og Ellen videre – og de håber på, at en af de fonde, de har søgt, ser potentialet i at få det nye anlæg opgraderet, for deres politik har altid været, at intet bliver investeret før pengene dertil haves.
De to lolliker fortryder ikke et sekund. Det afsløres over en kop kaffe i beboelsen
Har man lyst til at besøge haven, er der åbent alle dage undtagen mandag fra kl. 10-18 helt frem til november. Efter aftale kan haven også besøges på andre tider.